Jystrup-prisen 2026 gik til Lisbeth Due Andersen

Ved Forårsfesten i Jystrup blev Jystrup-prisen 2026 overrakt til Lisbeth Due Andersen som anerkendelse af hendes mangeårige og utrættelige indsats for lokalsamfundet.

Jystrup-prisen uddeles hvert år til en person, der gør en særlig forskel for fællesskabet og er med til at gøre Jystrup til et endnu bedre sted at bo og leve. I år faldt valget på Lisbeth, som gennem mange år har været en drivkraft i en lang række aktiviteter og initiativer i byen.

Som forkvinde for Lokalhistorisk Forening arbejder Lisbeth for at bevare og formidle vores fælles kulturarv. Samtidig er hun med til at skabe aktiviteter, der samler mennesker og styrker fællesskabet i Jystrup.

Lisbeth yder desuden en stor frivillig indsats for byen. Hun passer beplantningen ved Grundlovsstenen og sørger for, at befrielsesdagen hvert år markeres med blomster ved mindestenen på Gyldenløveshøj. Herudover hjælper hun til i Stalden, i kirken og mange andre steder, hvor fællesskabet har brug for en hjælpende hånd.

Med prisen fulgte også et gavekort på 1.000 kr. sponsoreret af Niels Bruun de Neergaard fra Skjoldenæsholm Slot Hotel & Konferencecenter.

Landsbyforeningen for Jystrup & Omegn ønsker at rette en varm tak til Lisbeth for hendes store engagement og indsats for byen. Hendes arbejde er med til at holde fællesskabet levende, bevare vores historie og gøre Jystrup til et endnu bedre sted for os alle.

Stort tillykke til Lisbeth Due Andersen med Jystrup-prisen 2026!

Lisbeth Due Andersen, modtager af Jystrup-prisen 2026.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Post comment