Multihus i Jystrup udvalgt som rådgivningssag af Lokale- og Anlægsfonden
Projektgruppen bag et Multihus i Jystrup er meget glade for at kunne dele den gode nyhed, at Lokale- og Anlægsfonden har udvalgt projektet som rådgivningssag. Det er en væsentlig milepæl og en vigtig anerkendelse af det arbejde og den vision, der ligger bag planerne om et Multihus i Jystrup.
”Projektet befinder sig nu i fase 3 ud af 4 i Lokale- og Anlægsfondens procesmodel, hvilket understreger, at projektet er godt på vej mod realisering”
Ved et nyligt møde med Lokale- og Anlægsfonden og den tilknyttede arkitekt, blev de næste skridt i processen drøftet, med fokus på følgende opgaver:
- Udarbejdelse af en samlet proces- og tidsplan.
- Færdiggørelse af finansieringsplanen og etablering af kontakt til udvalgte fonde.
- Fastlæggelse af en bæredygtig drift- og organisationsform.
- Dialog med Ringsted Kommune om igangsætning af den nødvendige lokalplan.
Har du kompetencer indenfor ovenstående opgaver og har du lyst til at bidrage til realiseringen af projektet, er du meget velkommen til at kontakte Louise Frimann på louisefrimann@hotmail.com.
Projektgruppen ser frem til det videre samarbejde og til at tage de næste vigtige skridt mod realiseringen af et Multihus i Jystrup.
Se projektet her: https://www.facebook.com/share/v/17D2TTABBf.
De bedste hilsner
Projektgruppen om et Multihus i Jystrup