Borgermøde om fjernvarme i Jystrup/Egemosen

Overvejer du en anden energikilde? Findes der et troværdigt kollektivt alternativ til de individuelle varmepumper og naturgassen?

Kom og bliv klogere på fjernvarme torsdag d. 18. august kl. 19-21 på Søholmskolen (Skjoldenæsvej 70, 4174 Jystrup).

Det er gratis at deltage – aftenens program er følgende:

1) Indledning ved formand for Landsbyforeningen Lars Rasmussen – introduktion ved Søren Holm Johansen

2) Hvad er fjernvarme og hvordan har andre landsbyer fået glæde af fjernvarme – oplæg ved Søren Magnussen, Dansk Fjernvarme

3) Hvad er Ringsted Forsynings rolle og hvordan kan RF bidrage til udvikling af et fjernvarmeprojekt i Jystrup/Egemosen. Oplæg ved Ringsted Forsyning

4) Vårmarken vil kunne være første skridt til udvikling af et større fjernvarmeområde for hele Jystrup og Egemosen – oplæg ved ejerne Andreas Østergaard/Louise Lecanda om planerne for udbygning af Vårmarken

5) Hvad skal der til for at Jystrup har et fjernvarmesystem om 5 år, der dækker hele/det meste af Jystrup og Egemosen, og kan erstatte naturgassen med forskellige lokale energiformer – oplæg ved Anders Dyrelund, chefkonsulent og varmeplanlægger hos rådg. ing. Rambøll A/S

6) Spørgsmål og debat

Varme hilsner fra
Landsbyforeningen for Jystrup og omegn.

Indsæt din kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.