Mange af os i Jystrup varmer boligen op med naturgas. Det er meget dyrt. Det har fået flere til at overveje en anden opvarmning. Landsbyforeningen har gennem nogle eksperter og en lokal bygherre et bud på fjernvarme i Jystrup.
Vårmarken-byggeriet er undervejs. Der planlægger man at lave ”lokal fjernvarme” med en løsning, som ikke består af mange individuelle varmepumper. Denne løsning kan i etaper udstrækkes til en stor del af Jystrup og Egemosen, hvis tilstrækkelig mange vil være med. Løsningen vil kunne køre med biomasse, vindmølle-strøm og sandsynligvis solenergi.
For at vi alle kan blive mere vidende om mulighederne, arrangerer vi derfor et borgermøde:
Torsdag d. 18.8.2022 kl. 19.00 i Søholmskolens gymnastiksal (Skjoldenæsvej 70, 4174 Jystrup).
Uafhængige, fjernvarmekyndige konsulenter/ ingeniører vil give oplæg og svare på spørgsmål sammen med bygherren på Vårmarken.
Går du i overvejelser om din boligopvarmning – så mød op!
Reserver tidspunktet! Præcist program følger.
Varme hilsner fra
Landsbyforeningen for Jystrup og omegn.