Ændringer i brugsen

Kære kunder

Papirerne til en fusion med Superbrugsen Hvalsø er under behandling. Når de er klar, bliver de fremlagt, inden vi holder generalforsamling om fusion. Intet er vedtaget p.t.

På vej mod den forhåbentlige fusion har bestyrelsen for Brugsen aftalt med Hvalsø, at de hjælper med nogle ting i vores butik. De er i gang med en analyse af, hvad der sælger hos os og hvad der ikke gør, samt praktiske ting i butikken. Det kan blive ting, vi som kunder kan se. Det drejer sig fx om fjerne varer på gangarealerne, som fylder op og ikke sælger, om at fylde op på hylderne, så færre går forgæves o.l. Hvalsø har været så venlige at købe vores enorme kuffertlager, som Anitas forgængere har opbygget, og de har fjernet det, så vi får mere lagerplads. Anita er enig i dette uformelle samarbejde med Hvalsø. Så når I ser andre ansigter og ændringer i butikken, er det efter en aftalt plan.

Logikken er: Vi vil beholde vores butik i byen. Den er derfor nødt til at give overskud. Ændringer er følgelig nødvendige.

Venlig hilsen
Brugsens Bestyrelse

Indsæt din kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.