Velbesøgt foredrag i Stalden.
Søndag 31. marts 2019 dannede Stalden rammen om et foredrag med lokale rødder.
Jens Vinther Frederiksen har i to år skrevet på bogen ”Én slægt – tre slægtsgårde”; den er nu udgivet og blev præsenteret i Stalden.
28 fremmødte hørte om gården ”Axelholm” i Mortenstrup og om familien Frederiksen, som i tre slægtsled har ejet gården i 100 år.
Desuden fik man et lille indblik i det at dyrke slægtsforskning og søge informationer om steder og mennesker, om selve skriveprocessen, trykning og udgivelse samt økonomi.
Næste arrangement i Lokalhistorisk Forening: Vandretur rundt om Højbjerg i Skjoldenæsholmskovene søndag 16. juni 2019 om eftermiddagen. Mere information følger.