tilbud brugsen jystrup

Hvordan overlever Brugsen?

Vi er alle klar over situationen – Brugsens tal er ikke gode nok til, at vi kan opretholde en sund forretning, der ikke blot overlever men en forretning, der har mulighed for at udvikle sig i takt med omgivelserne (konkurrenter og forbrugere).

Vi er ca. 1500 borgere i Jystrup og Valsølille sogne. Det svarer til 375 standardfamilier, som i gennemsnit har et forbrug af dagligvarer på kr. 85.000 per år. Vi køber således for ca. 32 mill. om året i dagligvarer – hertil kommer ca. kr. 5 mill. fra institutioner og udefra kommende; ialt ca. 37 mill.

Brugsen omsætter for ca. 13 mill.; altså en andel på ca. 36% af potentialet.

I landsbyforeningen tror vi på, at vi kan nå en del højere – hvad skal der til for at vi kan nå f.eks. 40%? Det ville give Brugsen muligheder. Det er en meget høj andel, når man tænker på, at konkurrenterne har helt andre marketingbudgetter at arbejde med.

Har du råd til, hvordan vi kan nå denne vækst – eller forbedre resultatet, så skriv dine forslag i bloggen – du kan være sikker på, at Brugsens bestyrelse følger med.

Kommentarfeltet er nederst.

33 Kommentarer

  1. Jeg kunne godt tænke mig at vide noget om Brugsens muligheder for at bestille varer hjem, som de ikke har i butikken. Skal de bestille et vist kvantum? Skal der være mange der efterspørger den samme vare , før de gør det?
    Jeg handler nogen gange andre steder , fordi brugsen ikke har de varer jeg vil have.
    Feks. har jeg efterspurgt grov pizzadej og hel muskatnød, men hvis jeg er den eneste, bestiller brugsen det ikke.
    En ide, kunne være at brugsen havde feks. en opslagstavle hvor kunder kunne skrive deres ønsker til varer ,Brugsen ikke har Hvis nok ønsker en bestemt vare,bliver den så bestilt hjem.?

  2. Ved godt det ikke øger omsætningen. Men da Brugsen selv ejer bygningerne tænker jeg at der måske kan reduceres i driftudgifterne. Fx ved opsætning af solceller, yderligere isolering osv. Man kunne måske forestille sig arbejdsweekender hvor de som har lyst kommer og giver en hånd med at sætte lidt i stand – giver selv gerne en hånd. Kunne også være en hyggelig måde at mødes på.

  3. For at lokke kunder til kunne man hen gennem året lave forskellige arrangementer og aktiviteter på brugsens p-plads.
    Der har tidligere været plantedag – køb, salg og bytte – hvor lokale havde små stande med frøplanter, stauder osv. I den forbindelse kunne brugsen have hjemkøbt et godt udvalg af frø, udplantningsplanter, blomsterplanter mm. Jeg tænker det som et forårsarrangement.
    Ligeledes har der tidligere været lokalt loppemarked, hvor Jystruppere solgte ud af deres smånips mv. Hver havde medbragt et lille bord, hvor varerne blev vist frem. Der er jo stor aktivitet på facebook-siden Jystrup – køb, salg og bytte, så det at sælge til hinanden her i byen er der god gang i.
    I forbindelse med det kommende valg kunne man arrangere en valgdag, hvor repræsentanter for partierne mødte op og agiterede for deres synspunkter. Her kunne man sælge vand, kaffe og kage. Der er sikkert nogle frivillige, som ville stå for kaffebrygning og salg.
    Andre har sikkert andre idéer.

    Hilsen Pia Viscor

  4. Hvad med bland-selv-slik.
    Ved ikke om det er en guldgruppe for butikkerne, men bare et forslag.

  5. I forhold til sortiment tror jeg meget på den linje I har gang i , med mel fra østagergård, Herslev øl, grønsager fra skovlygården og Irma hylden. Det er lækkert og appellerer til mange jystruppere. Jeg ved ikke hvor meget I selv kan præge sortimentet, men jeg savner risottoris, gode særlige oste, flere friske krydderurter , Meyer brødet ( som er der en gang imellem ) gode tonics… og den slags som man tit skal i store supermarkeder for at få. Det og så dagligvarer til gode priser, er et godt mix for mange, tror jeg….

  6. Vi er meget glade for den sene åbningstid. Jeg er normalt først hjemme fra arbejde mellem kl 18 og 19 så hvis brugsen lukkede kl 18 på hverdage ville vi ikke have mulighed for at handle der så ofte.
    Jeg synes også at udvalget generelt er ganske fornuftigt. Men for vores vedkommende ville større udvalg af convenience food være en god ting. Konkurrenterne har for eksempel færdig lasagne og flødekartofler mv. der skal direkte i ovnen uden yderligere forberedelse.

  7. Rigtig god ide!
    Den kunne vel også omdeles i områderne og landsbyerne rundt om Jystrup for at trække kunder til.

  8. Den kunne vel også husstandsomdeles til områderne udenom Jystrup for at trække kunder til fra de omkringliggende landsbyer, som ikke har en Dejli’Brugs som os.
    Hilsen Pia Viscor

  9. I øvrigt er det super vigtigt at spørge kunderne, hvad de gerne vil kunne købe i brugsen og hvordan de ellers gerne vil interagere med brugsen. Og ikke mindst vigtigt at tænke ud af boksen, så man giver kunderne noget de måske ikke selv kunne drømme om 🙂

  10. Når man vil lave en game changer er der 4 centrale spørgsmål:
    1) Hvad skal man droppe?
    2) Hvad skal man reducere?
    3) Hvad skal man øge?
    4) Hvad skal man gøre af nyt (og gerne noget, som konkurrenterne ikke gør)?

    Disse 4 spørgsmål kan man gå igennem på alle felter i brugsen og hvis man går til biddet vil det garanteret gøre en væsentlig forskel 🙂

    I øvrigt er processen indtll videre lovende, synes jeg. Samskabelse (som der lægges op til) kan rykke mere!

  11. Vi jystruppere skal huske på, at det jo ikke “bare” er vores lokale indkøbsmulighed, det handler om. Det er også vores lette adgang til apotek, bibliotek, pakkeind- og udlevering osv., der er på spil, for slet ikke at tale om alt det liv, der udspiller sig i Brugsens regi. Jeg tænker på fastelavnsfest, juletræstænding osv., og hvem andre end Christian ville finde på at sponsorere forplejning, da badebroen skulle repareres? Og så har jeg slet ikke nævnt den fantastiske vinklub, hvor omkring 40 glade jystruppere, med Christian som “primus motor”, samles nogle aftener i vinterens løb for at nyde spændende foredrag, god mad og dejlige vine.

    Alt det må ikke forsvinde.

  12. 🙂 – loyalitet opstår, når en forretning opfylder en kundes behov for varer eller ydelser. Kunderne kommer ikke på grund af huspriser eller andre indirekte interesser.
    Derfor tror jeg, at fokus skal lægges på at udvikle forretningens kerneområder – dagligvarer af god kvalitet til en fair pris. Rammer Brugsen Jystrup-borgernes behov. da tiltrækkes de. Mange borgere i Jystrup har lang transporttid til/fra arbejde og har måske behov for levering til døren, og måske er “ugekasser” med grøntsager m.m. noget, der kan tiltrække kunder. Online bestilling kan spare tid – måske er man rede til at betale ekstra for det…

  13. For os der ikke er så velbevandrede i management begreber, hvad betyder “push” og “draw” så i denne forbindelse?

  14. En ting er sikkert vi vil beholde vores gode Davlig Brugs! Jystrup og omegn vil blive et fattigere sted at bo. Det bliver så udpræget til “sovebyer” og det ønsker vi vel ikke.. Udfra Brugsens tal er der da potentiale for en øget omsætning. Min mening er nok den at dem der kun sjældent eller aldrig handler i Brugsen bør motiveres til at gøre det. Hvordan ved jeg ikke, men vi kan vel hver især spørge folk i området vi møder eller kender om deres indkøbsmønster.
    “BEVAR BRUGSEN”.

  15. Hej Johannes
    Jeg kan kun svare for det taleksempel jeg har indsat ovenfor som oplæg til debatten. Ud fra det skal alle nuværende kunder indkøbe for 14% ekstra eller kundekredsen skal udvides.
    Det er som nævnt et taleksempel – det er Brugsens bestyrelse, der skal beslutte, hvordan de vil udvikle forretningen.

  16. Jeg savner nogle nøgletal, gerne formuleret på en måde så en økonomi-analfabet kan forstå dem.
    F.eks nogle tal, der anskueliggør, hvor meget mere hver enkelt husstand (indenfor de nævnte 36% i indledningsteksten ovenfor) skal lægge ekstra pr. uge eller måned i Brugsen for at klare skærene. Det kunne også være rart at vide f.eks. hvilke varesorter, der er mest profitable for Brugsen at sælge. Etc. Etc. Jeg er bekendt med, at en del af Brugsens økonomiske grundlag udgøres af lejeindtægter. Er der problemer på den front?

  17. Vi abonnerer på Politiken. Lørdag og søndag veksler vi kuponer til dagens avis. Det kan ikke lade sig gøre i Brugsen. En skam! Ellers ville vi være der hver lørdag og søndag. Rikke Risom, Snekkerup

  18. Jeg er en af dem der bruger Brugsen tidligt ml. 8-8.30 hvor jeg køber ind til kurser osv. og så bruger jeg Brugsen om aftenen ved 19 tiden til at indkøbe til aftensmad osv. så for mig er det af stor betydning at Brugsen har lang åbningstid.
    Det er jo forskelligt for os alle, men jeg har ikke lyst til at bruge andre forretninger så behold endelig den lange åbningstid.
    Jeg og min familie køber rigtig meget i Brugsen.

  19. Helene, ved ikke helt hvad du mener med “mangler energi”, men du har helt sikkert en pointe med de tomme hylder. Det kan nok ikke helt undgås i forhold til frugt/grønt, kød og andre korttidsholdbare varer, men det burde aldrig ske med langtidsholdbare som fx sukker, opvaskemiddel eller pastaskruer.

  20. Mon ikke Christian har om ikke noget statistik, så i hvert fald en fornemmelse?

  21. Klaus skriver at vi måske kunne ændre åbningstiden om aften, men hvad med om morgnen i hverdagen ? hvor mange handler der, kender vi omsætningen over dagen ? Jeg syntes i øvrigt ideen om basis vare kasser er god.

  22. Det samme gælder vel om morgnen, de fleste andre butikker åbner først kl 10. Kender vi antallet af handlende/ omsætning over dagen ?

  23. Vær mere opsøgende og offensiv fx på fb som Dagli Brugsen i Høm med fx “ja tak tilbud”, som er værd at køre efter.

    Jeg kan ikke forstå at der tales så meget om at “jystruppere” skal bruge Brugsen mere – Brugsen burde i stedet fokusere på at få de små byer i oplandet med (Ortved, Vigersted, Valsømagle osv) – med de rigtige tilbud og reklameringer af disse ville der kunne etableres en større kundekreds som gør Brugsen langt mindre sårbar.

    Men det kræver gode tilbud at hive folk til.

  24. Måltidskasser, meget mere på facebook, bestille de rigtige varer, ikke have tomme hylder, meget mere fokus på bestilling, have ugens tilbud, have inspirerende udstillinger, lave det meget mere indbydende med varerne.. åhh der er så mange ting hvis man havde det rette personale der ville kæmpe for vores brugs.. altså ingen kritik kan lide dem alle men der mangler noget energi i Brugsen

  25. Jeg har tænkt på om vi kan
    1) Lancere nogle måltidskasser ud fra sortimentet. Ikke med præcist afmålte portioner, mrn kasser med hovedingredienserne til 3-4 dage i en 3-5 personers familie. Med de gode tilbud og årstidens grønsager
    2) om man kan lave en online bestilling, Brugsen pakker kassen og man svinger forbi og henter og betaler. Den service kunne udbydes Fx to gange om ugen Nogle af os der elsker Brugsen kunne komme og pakke bestillingerne og gøre dem klar

  26. Salg af borgeraktier kunne overvejes, således som det vist blev praktiseret i forbindelse med ombygningen ? Det kunne skabe økonomi og likviditet på kort sigt, og derved mulighed for investeringer på længere sigt..

  27. Ved ikke helt om det er den rigtige vej at gå, men min helt uvidenskabelige mavefornemmelse siger mig, at der ikke er ret mange kunder i de sidste åbne timer. Kan det bekræftes, kunne åbningstiden måske beskæres lidt, fx så den hedder 8-19 på hverdage og 8-18 i weekenden. Jeg ved ikke hvor meget de unge mennesker, der bemander Brugsen om aftenen får i løn, men over et år må det alligevel give en brugbar besparelse.

  28. Hvad med at genoptrykke den folder vi (jeg) lavede engang. Den hed “vidste du det om Brugsen”. Den gav et pænt løft i omsætningen. Den skal nok redigeres lidt – og måske hustandsomdeles som vi gjorde den gang. Ellers lå den fremme i Dej’li Brugsen.

    Hilsen Uffe Voldum
    Jungsøvej 5.
    Tidligere medlem af bestyrelsen

Indsæt din kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.